Afmatning i boligpriserne

Trods boligmarkedets optur i starten af 2017, forudser eksperter en afmatning i boligprisernes stigninger henover sommeren. I den forbindelse viser beregninger fundet af MONEYBANKER.dk, at boligpriserne i denne periode kun vil stige med 2,1 procent på landsplan i 2017’s andet kvartal sammenlignet med andet kvartal i 2016. Lejlighedspriserne vil stige med cirka 6 procent.

Disse procentsatser i stigningerne på bolig- og lejlighedspriserne er de laveste siden ultimo 2014.

Boligpriserne i starten af 2017

I 2017’s første kvartal steg huspriserne med 4,3 procent sammenlignet med 2016. Desuden steg lejlighedspriserne med næsten 7 procent i samme periode. Årsagen, til at den de føromtalte procentvise stigninger vil falde, er, at prisstigningerne indtil nu har været for høje, til de kan fortsætte. 

Eksperter vurderer, at priserne fremadrettet vil være på niveau med den vækst, der er i den danske økonomi og de danske lønninger. Afmatningen i priserne vil umiddelbart ikke skyldes aftalen om de nye boligskatter, Folketinget vedtog i maj 2017. Aftalen træder nemlig først i kraft i 2021. 

Først i 2019 kommer der nye ejendomsvurderinger, som klargør overfor boligejerne, hvad den nye boligskat kommer til at betyde for dem. Dog kan aftalen om det nye boligskattesystem medføre en lille stigning i boligpriserne i de kommende kvartaler.

Årsagen til prisafmatning

Da det umiddelbart ikke er det nye boligskattesystem, der er grunden til, at boligpriserne formentligt står overfor en afmatning, hvad er så årsagen? Det er muligvis udsigten til lønstigningstakter og økonomisk vækst, som bliver vurderet til at være 2 procent de kommende år, der er grunden hertil. 

Både lønstigningstakterne og økonomiske vækstrater vil dæmpe boligmarkedet, fordi de to faktorer vil betyde, der ikke bliver plads i husholdningsbudgetterne til at købe dyre boligere. Trods det, at tendensen ser ud til at afspejle en afmatning, vil boligpriserne i København formentligt fortsætte med at stige. 

Det gælder især lejlighedspriserne i hovedstadsområdet, som er steget med 12 procent i løbet af det seneste år.

De store prisstigninger gør, at boligkøbere skal låne penge i et større omfang for at kunne finansiere deres boligdrømme. Et sted at finde finansiering er at samle sine nuværende lån, hvis man som forbruger har flere lån. Ved at samle sine lån i et samlelån tilbydes man typisk en lavere rente, fordi det samlede lånebeløb er større end de øvrige lån hver for sig.

Det større lånebeløb giver typisk bedre lånevilkår.

Er boligpriserne steget i hele landet?

Boligpriserne er tordnet fremad i det meste af Danmark, men i fem ud af 11 landsdele er bolighandelsaktiviteten fortsat under det gennemsnitlige niveau. I Vestjylland er boligpriserne 13 procent fra det gennemsnitlige niveau, og i Sydjylland, Vest- og Sydsjælland samt Fyn er boligpriserne 6-7 procent under gennemsnittet. 

Men selvom boligpriserne i disse landsdele er under middel, går det fremad. Siden 2011, hvor boligpriserne ramte bunden, er handelsaktiviteten steget med 40 procent i Vest-, Syd- og Nordjylland. Til sammenligning er aktiviteten steget med 70-85 procent i de landsdele, hvor bolighandlen stormer frem. 

Trods den relativt store forskel i handelsaktiviteten er den procentvise stigning i landsdelene et udtryk for, at der ikke længere er krise på det danske boligmarked. I 2017’s første kvartal blev der i alt solgt 20.250 boliger. Det er 6 procent flere end det antal boliger, der blev solgt i fjerde kvartal i 2016 og 20 procent mere end første kvartal i 2016. 

Så selvom boligpriserne formentligt har kurs mod en afmatning, tegner der sig et billede af, at det danske boligmarked og den danske økonomi har det godt, så flere potentielt også optager boliglån for at finansiere deres drømmeboliger. Årsagen til det er, at flere kommer i arbejde, og dermed er der vækst i hustandsindkomsterne. Flere tør købe bolig, selvom det er en stor økonomisk beslutning.