Bliv opdateret på de nye ændringer og besparelser på boligmarkedet

Lånetilbud er opdateret d. 03/12-2024

Listen viser et bredt udsnit af lånemarkedet som vi lige nu anbefaler. Vi samarbejder med ovenstående låneudbydere og modtager provision herfra når du bliver bevilliget et lån. Der er ingen omkostninger for dig som forbruger og du betaler blot de udgifter du aftaler direkte med bankerne.

Bliv opdateret på de nye ændringer og besparelser på boligmarkedet

I foråret 2017 indgik Folketinget nye aftaler, som har betydning for boligejere og dem, der gerne vil være boligejere. Aftalerne medfører, at (kommende) boligejere via et nyt boligskattesystem kan få besparelser relateret til boligen. Derudover får forhandlingerne også indflydelse på sommerhusejere og -købere.

Det nye boligskattesystem

Aftalen om et nyt boligskattesystem blev vedtaget af Folketinget den 2. maj 2017. Aftalen omfatter, at boliger med en værdi på mere end 6 millioner kroner bliver beskattet med 1,4 procent af den værdi, som overstiger 6 millioner.

Det betyder, hvis du ejer et hus til 8 millioner, vil 2 millioner blive beskattet med 1,4 procent. Denne beregning er forudsat af, at forsigtighedsprincippet er medregnet. 

Boliger og grunde, der er værdisat til mindre end 6 millioner, bliver beskattet med 0,55 procent.

Forsigtighedsprincippet er lavet i forbindelse med vurderingen af ejendomme og boliggrunde. Vurdering er altid forbundet med en usikkerhed, da det er umuligt at fastsætte den helt korrekte værdi. Usikkerheden vil med det nye boligskattesystem blive en fordel for boligejerne.

Det nyindførte forsigtighedsprincip betyder, at beløbet, boligejerne skal betale skat af, er 20 procent lavere end ejendoms- og grundværdien.

Den nye aftale træder i kraft i år 2021. Regeringen mener og har estimeret, at det vil sikre 60 procent af boligejerne en lavere boligskat og vil give boligejere en samlet besparelse på 20 milliarder kroner.

Hvad indebærer den nuværende lovgivning?

Ifølge den nuværende lovgivning skal boligejere betale 1 procent af boligværdien op til 3 millioner kroner. Er boligens værdi mere end 3 millioner, beskattes den med 3 procent. Det kaldesden progressive ejendomsværdiskat, men det er denne, der sænkes til 1,4 procent fra år 2021.

Den højere skattesats på ejendomsværdien gælder boliger med en vurdering på 7,5 millioner kroner, men på grund af indførslen af forsigtighedsprincippet på 20 procent er grænsen for den progressive sats et beskatningsgrundlag på 6 millioner kroner (7,5 millioner fratrukket 20 procent er lig med 6 millioner).

Automatisk indefrysning af stigende boligskatter

Den nye boligaftale medfører, at beløbet, boligejere løbende betaler i boligskat, ikke stiger, så længe man ejer boligen. Hvis din boligværdi - og dermed også din skat - stiger, indefryses hele din boligskat automatisk. Den skat, der bliver indefrosset, skal du først betale, når du sælger boligen.

Lån penge til køb af sommerhus

Folketinget vedtog i april 2017 et lovforslag, som gør det muligt for (kommende) sommerhusejere at låne billigere til sommerhuset. Den nye lov betyder, at det per 1. maj 2017 bliver muligt at låne optil 75 procent af sommerhusets værdi som realkreditlån fremfor det hidtidige maksimum på 60 procent. Realkreditlån er typisk billigere end banklån, og derfor bliver det billigere at låne til og i sommerhuset. 

De nye aftaler er ikke kun en fordel for sommerhuskøbere. Lovændringen muliggør, at nuværende sommerhusejere kan optage et tillægslån, som de kan bruge til renoveringer og forbedringer eller til at indfri dyrere lån, ligesom et samlelån. Renovering og forbedring af sommerhuse vil gavne turismen og dermed blive en fordel for erhvervslivet i Danmark.

Foruden billigere lån til sommerhuskøb og -renovering, arbejdes der videre på at gøre sommerhusmarkedet mere lempeligt og attraktivt. Eksempelvis er nogle af initiativerne:

  • Det skal være nemmere for pensionister at bruge deres sommerhus som helårsbolig
  • Et højere bundfradrag ved udlejning af sommerhuse. Det betyder, at beløbet, sommerhusejere kan trække fra og ikke betale skat af ved udlejning, skal være større.
  • Undersøge mulighederne for at lade udlændinge købe sommerhus i udvalgte områder i Danmark.