Som udgangspunkt vælger de fleste par at blive gift for at erklære deres kærlighed til hinanden. Ægteskab er en meget almindelig dansk tradition, og det betyder meget for mange par at kunne dele den med familien evt. ved et bryllup. Derudover bliver ægteskabet også nogle gange valgt til på grund af de juridiske konsekvenser, som følger med ægteskabet. De kan være fordelagtige for parret på en række forskellige områder, og specielt hvis parret har eller har planer om at få børn. Her følger en række konsekvenser af at indgå i et ægteskab, som er værd at overveje nøje, inden man tager det store skridt.

Gensidig forsørgelsespligt

Dette betyder, at I ikke får nogen skattemæssige problemer, når I støtter hinanden økonomisk. Det vil altså ikke længere blive betragtet som gaver, som potentielt skal beskattes, når I hjælper hinanden med penge. Samtidig har det så også den ulempe, at en offentlig ydelse, som for eksempel bistandshjælp eller lignende, kan blive formindsket eller helt bortfalde afhængig af den anden ægtefældes indkomst. Gensidig forsørgerpligt omfatter altså både fordele og ulemper afhængig af det individuelle pars økonomiske situation.

Skat

Det kan give en række skattemæssige fordele at være gift. Dette afhænger dog igen af individernes erhverv, situation osv. Til gengæld kommer begge parter til at hæfte for skattegæld, selvom det kun var den ene part, der stod bag gælden og havde den før ægteskabet blev indgået.

Fælles forældremyndighed

Når man er gift, har man per automatik fælles forældremyndighed over sine børn. Ægtefællerne er derfor helt lige i forhold til beslutninger, der skal tages vedrørende børnene.

Dødsfald

Hvis den ene part dør, vil den anden part arve alt. I tilfælde af at parret har børn, vil den tilbageværende partner arve 50%, mens barnet/børnene vil arve de resterende 50%. Hvis der er oprettet et testamente, som siger noget andet, er det selvfølgelig gældende i sådan en situation. Uanset hvad skal barnet/børnene dog arve 1/8 af den afdødes formue. Dette kaldes tvangsarv, og det kan man ikke engang testamentere sig væk fra.

En anden fordel er, at den længstlevende ægtefælle ofte kan få lov til at sidde i uskiftet bo. Det vil sige, at vedkommende slipper for skifteomkostninger.

En tredje fordel er, at den længstlevende ægtefælle har mulighed for at få ægtefællepension, hvis den anden ægtefælle havde en kollektiv pensionsordning. På denne måde er den længstlevende ægtefælle altså sikret økonomisk støtte gennem sin ægtefælle på trods af dødsfaldet.

En fjerde fordel er, at den tilbageværende ægtefælle vil få udbetalt livs- og ulykkesforsikringssum samtidig med, at vedkommende vil få udbetalt kapital- og ratepensionskonti.

Skilsmisse

På grund af at man får et formuefællesskab, når man indgår i et ægteskab, kan det ved en skilsmisse give problemer, hvis den ene part har bidraget væsentlig mere til formuen økonomisk, men den anden part stadig ønsker at formuen skal deles 50/50.

Den svageste af parterne, økonomisk set, kan også få tilkendt underholdningsbidrag ved en skilsmisse. Her skal den part, som tjener mest, altså fortsat give den anden part et økonomisk bidrag til at forsørge vedkommende.

Der findes altså både fordele og ulemper ved ægteskab. Det kan være meget fordelagtigt i hverdagen samt i tilfælde af dødsfald, hvor man ellers kan løbe ind i store problemer. Derudover kan det også give nogle problemer ved en skilsmisse. Hvis parterne derimod går fra hinanden i fred og fordragelighed, vil de juridiske regler dog ikke volde store problemer. Samtidig kan nogle af problemerne ved skilsmisse også undgås ved på forhånd at etablere en ægtepagt.