Santander Privatlån

Med et Santander Privatlån kan du låne fra 10.000 kr. og helt op til 100.000 kr. Du kan vælge en tilbagebetalingstid på mellem 12 og 120 måneder, så du selv kan være med til at bestemme din månedlige ydelse, samt hvor hurtigt du vil afbetale din gæld og dermed blive gældfri. 

Santander er Eurozonens største bank, hvorfor du er sikret en troværdig og professionel behandling samt en god låneoplevelse. Én af de helt store fordele ved dette lån er det høje mulige lånebeløb, der gør det muligt for dig at få dine drømme opfyldt. Fordelene ved lånet er ydermere, at du med Nem-ID kan få et hurtigt svar, samt at du har mulighed for det, som de kalder SAFE forsikring. Denne forsikring sikrer dig, at dit lån bliver betalt, hvis du ufrivilligt bliver arbejdsløs, eller hvis du bliver uarbejdsdygtigt på grund af sygdom eller ulykke.

For at kunne optage et Santander Privatlån skal du ved alle lån indsende en kopi af din/jeres seneste lønseddel samt årsopgørelse.

Sådan ansøger du hos Santander

Hvis du vil ansøge om et Santander Privatlån, skal du først igennem deres ansøgningsproces. Ansøgningen udfyldes nemt online, og du slipper for at skulle møde op i din bank og svare på spørgsmål fra din bankrådgiver. 

Angiv lånebeløb samt løbetid

Det første du skal gøre er at angive det beløb mellem 10.000 kr. og 100.000 kr., som du ønsker at låne. Du kan ændre på beløbet ved at trække i boksen. Ligeledes skal du angive den ønskede løbetid ved at trække i boksen ved siden af. Løbetiden kan som nævnt være mellem 12 og 120 måneder, hvilket svarer til mellem 1 og 10 år. Hvor lang løbetid, du kan vælge, afhænger dog af lånebeløbet. Ønsker du at låne 10.000, kan du højst få en løbetid på 4 år. Ved et lån på 15.000 kan du vælge en løbetid på op til 6 år, mens du ved lån fra 25.000 kr. og opefter kan vælge løbetider helt op til 10 år.

Se din månedlige ydelse hos Santander

Hver gang du ændrer på enten lånebeløbet eller løbetiden, vil ydelsen også ændres. Dette er vigtigt at bemærke, da ydelsen har stor betydning for, hvor stort et beløb du kan låne og ikke mindst hvor lang en løbetid, du bør vælge. Derfor bør du være klar over, hvor stor en ydelse du har råd til at tilbagebetale hver måned, inden du lægger dig fast på løbetiden. Når lånebeløb og løbetid ændres, er der ligeledes en række andre beregninger, der ændres. Her er der bl.a. tale om kreditoromkostningerne, hvor det ses, at disse stiger i takt med, at løbetiden stiger.  Når du har valgt lånebeløb og løbetid, trykker du på ”Ansøg om lån”. Således er du igennem første trin ”Dit lån”, og har nu 3 trin tilbage, som du skal igennem for at ansøge. Disse trin beskrives her:

Om dig

Her skal du angive nogle kontakt- og personoplysninger. Først skal du angive din civilstand ud fra de givne muligheder. Er du gift eller samlevende, kan du med fordel vælge at søge sammen med din ægtefælle eller samlever, da den samlede kreditvurdering ofte vil blive bedre. Herunder skal du/I desuden svare på, om én af jer står i RKI. Derefter skriver du dit CPR-nummer, fulde navn samt adresse. Herunder skal du angive dine kontaktoplysninger i form af dit mobilnummer og din e-mailadresse. Det næste, du skal angive, er din boligform, som du vælger ud fra de givne muligheder. Desuden skal du her skrive fra hvilken måned og år, du har boet på din nuværende adresse. Næstefter angiver du dit statsborgerskab, antal voksne i husstanden samt antal børn. Når du har udfyldt alle disse oplysninger, trykker du på ”Næste”. 

Din økonomi

Under dette punkt skal du først angive din beskæftigelse ud fra nogle givne valgmuligheder. Desuden skal du angive hvilken måned og år, du har været beskæftiget fra. Herunder skal du angive oplysninger omkring din A-kasse. Hvis du ikke er medlem af en sådan, springer du feltet over, ellers indtaster du hvilken måned og år, du har været medlem fra. Næstefter skal du angive nogle økonomiske oplysninger, hvor du først angiver din månedlige indkomst før og efter skat. Herunder skal du desuden angive din samlede gæld, samt hvor meget din boliggæld udgør heraf. Hvis du har skyldig restskat, skal du ligeledes angive dette. Ydermere skal du her angive, hvor mange biler der findes i husstanden. I forhold til dine værdier skal du angive, hvor meget du har indestående i pengeinstitut, obligationer og pantebreve samt din ejendomsværdi. Herefter skal du krydse af, om du har Dankort og andre betalingskort, samt fra hvilket år du har været kunde i din nuværende bank. Sidst skal du angive husstandens månedlige rådighedsbeløb. Når alle felter er udfyldt, trykker du på ”Næste”.

Godkend

Hvis lånet skal bruges til at indfri anden gæld, kan man vælge at angive indfrielsesbeløbet her. Herefter skal man under punktet ”Betalingsservice” skrive sit registreringsnummer samt kontonummer. Herunder skal du krydse af, om du ønsker en SAFE forsikring, og til sidst skal du give dit samtykke, hvor du accepterer betingelserne. Herefter trykker du på ”Bekræft med Nem-ID”, hvor du bruger dit bruger-id, din adgangskode samt dit nøglekort til at logge ind. Når du har gjort dette, er din låneansøgning klar til at blive sendt. 

Modtag lånetilbud

Når du har indsendt en ansøgning, vil du få svar inden for 3 dage. Hvis du kan godkendes til at låne, vil du samtidig modtage et lånetilbud, hvori de præcise lånebetingelser fremgår. Dette tilbud er helt uforpligtende, og aftalen er derfor først bindende, når du har underskrevet.