Lån penge billigt

Der er i dagens Danmark rigtig mange forskellige muligheder, hvis du ønsker at optage et lån. Der er det traditionelle banklån, som i en årrække har været en populær låneform. Det er dog blevet mere og mere almindeligt at gøre brug af online lånetyper som f.eks. kviklån, der gør det muligt at ansøge om et lån over internettet. Denne lånetype er interessant, da den er mindre kompliceret sammenlignet med andre former for lån. 

Selvom et online lån er forholdsvis ukompliceret, handler det i sidste ende i bund og grund om at finde det billigste lån. For langt de fleste mennesker er den vigtigste faktor i forbindelse med et lån, at det bliver så billigt som muligt. Det kan imidlertid være vanskeligt at adskille de forskellige lån fra hinanden og dermed finde frem til det mest rentable lån. Det skyldes især, at der er virkelig mange udbydere på markedet, som på overfladen stort set tilbyder det samme. Derfor er det vigtigt, at du er opmærksom på en række ting, hvis du ønsker at låne penge online. 

Denne artikel vil derfor give dig et indblik i, hvad du skal være opmærksom på i jagten på det billigst mulige online lån, og hvordan MONEYBANKER.dk kan være dig behjælpelig i denne sammenhæng. 

Lån penge billigt på MONEYBANKER.dk

MONEYBANKER.dk er en låneportal, der kan rådgive dig og være behjælpelig i din søgning efter det mest fordelagtige lån. Kort og godt skaber vi et overblik over de forskellige udbydere på lånemarkedet, så du som forbruger har bedre forudsætninger for at vælge mellem de mange muligheder. Du skal blot indtaste din alder, dit ønskede lånebeløb og låneperioden i søgemaskinen, hvorefter den vil opliste de udbydere, der kan matche dine behov. 

Herefter har du mulighed for at sammenligne disse udbydere og finde det billigst mulige lån.

Hvad er et billigt lån?

Det er et spørgsmål, som vi ofte hører. For hvordan ved du egentligt, om du i sidste ende har sikret dig et billigt lån? Det kan være svært at sige noget generelt om, da det afhænger meget af den enkelte låneansøger. Omkostningsniveauet kan derfor variere meget fra person til person. Et fællestræk for online lån er dog, at det er en forholdsvis dyr låneform. Det skyldes først og fremmest, at renten er høj sammenlignet med f.eks. et banklån. Derfor vil renten ofte være det første folk er opmærksom på. Den skal gerne være så lav som mulig, da du på den måde skal betale mindst muligt tilbage til din udbyder. Det er svært at sige noget om, hvor lav renten skal være for at du har optaget et billigt lån. Et forsigtig bud vil dog være, at hvis du kan få en rente på omkring 10%, vil det være en rigtig fornuftig aftale. 

Lån penge billigt – hvad skal jeg leve op til?  

Det er kendetegnende for online lån, at de kan optages af langt de fleste mennesker. Der er derfor ikke specielt mange krav, du skal opfylde for at blive godkendt som låneoptager. Det kan imidlertid være en fordel for dig, at du opfylder nogle bestemte krav, da det kan sikre dig et billigere lån. 

Fast ejendom

Det kan være en fordel, at du bor i hus eller lejlighed, som du selv ejer. Dette faktum kan være med til at gøre et lån billigere, da det er med til at indikere overfor udbyderne, at du kan betale dit lån tilbage til tiden. 

Din jobsituation

Derudover står du oftest bedst i forhandlingerne med låneudbyderen, hvis du kan dokumentere, at du har fast arbejde. Derfor kan det godt være et krav fra nogle udbydere, at du skal fremvise en lønseddel. Det skyldes, ligesom nævnt ovenfor, at et fast arbejde indikerer overfor udbydere, at du tjener penge, og dermed kan betale lånet rettidigt tilbage. 

Selvom du ikke opfylder nogle af de ovenstående krav, skal du dog ikke fortvivle. Den resterende del artiklen vil nemlig give dig råd til, hvad du ellers skal være opmærksom på for at holde renten nede – og dermed låne penge billigt. 

Lån penge billigt – hvad skal jeg være opmærksom på?

Som nævnt ovenfor er det vigtigt at være opmærksom på et låns rente, da det kan give dig en indikation af omkostningerne i forbindelse med et lån. Derudover er renteniveauet det tal, som udbyderne lægger frem i første omgang. Det er derfor ofte renteniveauet, du kan sammenligne de forskellige udbydere ud fra. 

Der er imidlertid et tal, som er langt mere interessant end renten – nemlig et låns ÅOP. ÅOP står for Årlig Omkostning i Procent og beskriver de samlede omkostninger ved et lån. Det vil sige, at renten er en del af ÅOP, men samtidig dækker et låns ÅOP også over andre omkostninger og gebyrer, som er knyttet til et lån. ÅOP er derfor et langt mere præcist tal end renten, da dette tal tager højde for alle omkostninger i forbindelse med dit online lån. Det er derfor vigtigt, at du ikke udelukkende fokuserer på renten, da den kan give et skævt billede af de reelle omkostninger. MONEYBANKER.dk anbefaler derfor altid, at du vælger det lån med den billigste ÅOP. Det gør vi ganske enkelt, da det i sidste ende sikrer dig det billigste lån. 

Opstil en realistisk løbetid

En anden ting du skal være opmærksom på er at opstille en realistisk løbeperiode for dit online lån. Det er ikke ligegyldigt, om du skal betale dit lån tilbage over f.eks. 2 eller 24 måneder. Den helt store problematik i forhold til løbetiden på lån er, at mange aftaler en tilbagebetalingsperiode med udbyderen, som de ikke kan overholde. Mange fristes til at aftale en kort afbetalingsperiode, da det i de fleste tilfælde gør lånet billigere. 

Det er dog langt vigtigere, at du aftaler en realistisk løbetid på dit lån, så du har mulighed for at tilbage lånet tilbage som aftalt. Det kan nemlig blive en dyr fornøjelse, hvis du ikke overholder den aftale, du har indgået med din låneudbyder. Dette skyldes, at langt de fleste udbydere lægger store gebyrer oveni dit lån, hvis du ikke formår at betale det rettidigt tilbage. Det vil i sidste ende betyde, at lånets ÅOP kan stige voldsomt, og dermed vil lånet blive langt dyrere end først antaget. 

Hvis du vil sikre dig et billigt er lån, er en realistisk løbetid derfor centralt. 

Søg altid hos flere udbydere

Hvis du ønsker at låne penge billigt, skal du derudover være opmærksom på altid at ansøge hos mere end én låneudbyder. Grunden til dette er, at du ikke har mulighed for at få et overblik over det enkelte låns ÅOP, før du har sendt en låneansøgning afsted. Du kan dermed først for alvor sammenligne de forskellige udbydere, når du sidder med et konkret lånetilbud i hånden. Når du har modtaget tilbud fra forskellige selskaber, kan du derefter sammenligne deres tilbud og vælge det med den lavest ÅOP. I forlængelse af dette anbefaler MONEYBANKER.dk, at du ansøger hos mindst tre forskellige udbydere af online lån. Det skal dog nævnes, at det altid er en fordel at ansøge så mange steder som muligt. Jo flere steder du ansøger, jo flere muligheder har du i jagten på det billigste lån. 

Du skal derudover ikke frygte, at du forpligter dig til en udbyder, blot fordi du sender en ansøgning afsted. Du kan i princippet ansøge ved et uendeligt antal udbydere uden at optage lån hos en eneste af disse. Du forpligter dig først til at optage et lån, når du har underskrevet en kontrakt og sendt den tilbage til udbyderen. 

Hvordan virker søgemaskinen på MONEYBANKER.dk?

Det ovenstående skulle gerne have givet dig en oversigt over, hvad du skal være opmærksom på i forbindelse med online lån, så du i sidste ende kan sikre dig det billigste lån til dit behov. Som nævnt i indledningen kan det dog være svært at navigere mellem de forskellige udbydere på lånemarkedet. I denne sammenhæng er det oplagt at gøre brug af søgemaskinen på MONEYBANKER.dk. 

Nedenfor vil det derfor kort blive gennemgået, hvordan søgemaskinen fungerer. 

Lånebeløb

For det første skal du angive, hvor stort et beløb du gerne vil låne. Det er vigtigt, at du angiver beløbet, da der er stor forskel på, hvor store beløb, du kan låne ved den enkelte udbyder. Ved at indtaste det ønskede beløb, kan søgemaskinen derved frasortere de udbydere, der ikke kan indfri dine krav. 

Alder

Derudover skal du indtaste din alder. Dette er også et væsentligt punkt, da låneudbyderne har forskellige aldersgrænser. Du skal minimum være 18 år gammel for at optage et lån, men der er nogle udbydere, der kræver, at du er ældre. Det skal dog nævnes, at du kan optage lån ved alle MONEYBANKER.dks samarbejdspartnere, hvis du er 25 år eller derover.

Løbetid

Den sidste ting du skal angive, er lånets løbetid. Som nævnt tidligere i artiklen er det vigtigt at fastlægge en realistisk løbetid på dit lån. Derfor er det også en god ide at lade søgemaskinen frasortere de udbydere, som har en løbetid, der ikke passer til din økonomi og situation. 

Når du har indtastet dine oplysninger, vil søgemaskinen finde frem til de udbydere, som kan tilbyde dig et online lån. Derefter har du selv mulighed for at sammenligne tilbuddene og vælge den udbyder, der kan tilbyde dig den laveste ÅOP og dermed billigste lån.