Lån hurtigt ud fra et budget

Det kan være svært at afgøre, hvor stort et beløb du ønsker at låne. Det er tilfældet, da der er virkelig mange forskellige udbydere på markedet, som tilbyder lån fra få tusinde kroner helt op til flere hundrede tusinder. De fleste ved dog nogenlunde, hvad de gerne vil låne penge til, og derfor også cirka hvor stort et beløb, de gerne vil låne. Det positive ved lånemarkedet er, at de fleste kan få deres ønsker opfyldt, da der er så mange udbydere, der har vidt forskellige krav til dig som forbruger.

Det er dog vigtigt, at du er opmærksom på, om du har råd til at låne det beløb, som du ønsker. Selvom du godt kan blive godkendt til et stort lån hos en udbyder, er det dog ikke ensbetydende med, at det er en økonomisk fornuftig beslutning. Det du i stedet for skal gøre er at låne på baggrund af et budget.

Hvorfor skal jeg lægge et budget?

Det skal du helt overordnet set for at skabe overblik. Der er rigtig mange mennesker, som begår den fejl, at de tager et hurtigt online lån uden at have overvejet, hvordan det valgte lån passer til deres økonomiske situation. Det er et problem, da det i mange tilfælde vil medføre, at man optager hurtig lån, som man egentlig ikke har råd til at betale tilbage. Hvis du på forhånd har lagt et budget, har du et helt konkret overblik over, hvor stort et lån du har råd til at optage. På den måde minimerer du risikoen for, at du optager et forkert lån og dermed ender i en uoverskuelig økonomisk situation.

Derudover er et budget en rigtig god hjælp, når du skal fastsætte løbetiden på dit lån. Løbetiden kan nemlig være svær at fastsætte, hvis du ikke har et overblik over din økonomi. For hvor stort et beløb, har man egentlig råd til at afdrage på månedlig basis? Det kan du nemt beslutte, hvis du har lagt et budget på forhånd, da det af dit budget vil fremgå, hvor stort et beløb du har tilovers, når alle dine omkostninger er betalt. Dermed kan du fastsætte løbetiden ud fra dit månedlige overskud og dermed være sikker på, at du kan overholde din aftale med låneudbyderen.

Der er mange, som begår den fejl, at de sætter løbetiden for kort for at kunne få en lavere rente eller for at få lånet hurtigt afdraget. Det er en stor fejl, da det vil betyde, at du ikke kan overholde låneaftalen og dermed får lagt ekstra gebyrer oveni dit lån. Du skal altså kun vælge en kort tilbagebetalingsperiode, hvis du har råd til det.

Hvordan lægger jeg et budget?

Et budget er ganske enkelt en oversigt over dine samlede indtægter og udgifter. Det er dog ikke sikkert, at det er så simpelt som det lyder, hvis du ikke har erfaring med at lægge et budget. Derfor kan det være en god ide at få nogle til at hjælpe dig, så du er sikker på at få alle de væsentlige ting med i dit budget.

Det er først og fremmest vigtigt, at du tænker fremadrettet, når du lægger dit budget. Det betyder, at du ikke kun skal tage udgangspunkt i en enkelt måned, da det kan give et misvisende billede af dine indtægter og omkostninger. Dine omkostninger vil højst sandsynligt være højere i nogle perioder, f.eks. i forbindelse med jul eller fødselsdage, og derfor kan du med fordel tage udgangspunkt et år frem, når du lægger dit budget. På den måde er du sikker på at få et mere retvisende billede af din økonomiske situation.

Start med dine indtægter

Det første du skal gøre er at fastlægge dine indtægter. Eksempler på indtægter kan være:

  • SU
  • Børnepenge
  • Løn
  • Boligsikring

De ovenstående er typiske indtægter, men du skal selvfølgelig være opmærksom på, om du har andre månedlige indtægter. Det er væsentligt, at du regner et gennemsnit af dine indtægter, eksempelvis for et år, da dine indtægter kan variere fra måned til måned. Det er vigtigt, at du har et præcist overblik over din gennemsnitlige månedlige indkomst, da tallene bl.a. skal bruges til at beslutte, hvor stort et beløb du har råd til at afdrage om måneden.

Faste og variable omkostninger

Når du har et overblik over dine indtægter, skal du herefter fastsætte dine månedlige omkostninger. Det er på mange måder en smule mere kompliceret end indtægterne, hvorfor man ofte deler dem op i faste og variable omkostninger. De faste omkostninger er dem, som skal betales og er nødvendige for at få hverdagen til at køre rundt. Eksempler på faste omkostninger er:

  • Husleje
  • Afbetaling på lån
  • Forsikring
  • Vand og varme

De faste omkostninger er forskellige fra person til person, men de ovenstående omkostninger er nogle, som langt de fleste mennesker skal betale. De variable omkostninger er derimod dem, som varierer fra måned til måned og mere hører til kategorien forbrug. Variable omkostninger kunne eksempelvis være:

  • Ferier
  • Tøj
  • Fornøjelser
  • Mad

Udfordringen er, at de variable omkostninger kan variere meget fra måned til måned. Det er derfor vigtigt, at du er meget grundig, når du tilføjer de variable omkostninger til dit budget.

Stil indtægter og omkostninger op overfor hinanden

Når du har fundet frem til dine indtægter og omkostninger, er den sidste opgave at stille indtægter og omkostninger op overfor hinanden. Ganske enkelt, hvor mange penge du har tilovers, når alle dine omkostninger er betalt. På baggrund af dette tal vil du have mulighed for at vurdere, hvor stort et beløb du har råd til at låne, og hvor meget du månedligt har råd til at afdrage.

Få mere information på Danske Banks hjemmeside

Hvis du har brug for mere information omkring fastlæggelsen af dit budget, og hvad du skal være opmærksom på, kan du med fordel besøge Danske Banks hjemmeside. De har mange gode råd til, hvordan du kan fastlægge et overskueligt og nemt budget. Disse råd finder du på: http://www.danskebank.dk/da-dk/privat/konti/unge-og-studerende/pages/budget.aspx

Skab overblik over de forskellige udbydere

Når du har lagt dit budget, kan du begynde med at undersøge lånemarkedet for at finde en låneudbyder, som passer til dine kriterier og økonomiske situation. Selvom du finder nogle udbydere, som virker interessante i forhold til dit lånebehov, kan det dog være vanskeligt at overskue, hvor stort et beløb du egentlig månedligt skal afdrage, hvis du vælger at optage et bestemt lån. Det første du skal gøre er at ansøge om et konkret lån, da det er den eneste måde, hvorpå du kan se lånets samlede og reelle omkostninger. Når du har disse oplysninger, kan du med fordel gøre brug af låneberegneren her på MONEYBANKER.dk.

Hvad er en låneberegner, og hvordan fungerer den?

Låneberegneren på MONEYBANKER.dk er et simpelt værktøj, der giver dig et overblik over, hvor meget du skal betale af på dit lån hver måned. Det er derfor ideelt at benytte en låneberegner, når du har lagt dit budget. På den måde kan du nemlig se, om du har råd til at betale det valgte låns månedlige ydelser.

Låneberegneren er bygget op således, at du blot skal indtaste tre simple kriterier: Lånebeløbet, renten og løbetiden. Det er dog vigtigt, at du ikke blot angiver det lånebeløb, som du ønsker at låne. Husk at medregne eventuelle stiftelsesomkostninger og andre gebyrer, som skal betales i forbindelse med lånet. Disse omkostninger vil tydeligt fremgå af din låneaftale.

Når du indtastet oplysningerne i låneberegneren, vil du få oplyst fire forskellige tal: Det totale beløb, renter i alt, antal betalinger og den månedlige ydelse. Det er nemmest at illustrere med et eksempel. Lad os forestille os, at vi skal låne 30.000 kroner til en rente på 10 % over 12 måneder. Det vil give følgende tal:

Det totale beløb bliver i denne sammenhæng 31.649,72 kroner og er det beløb, som skal betales set over hele låneperioden. Renterne udgør 1.649,72 kroner, og antallet af betalinger er 12 svarende til den fastsatte løbetid på 12 måneder. Det mest interessante er imidlertid det sidste tal, der beskriver, hvor stor den månedlige ydelse er. Den er i dette tilfælde 2.637,48 kroner.

Det låneberegneren helt konkret fortæller er dermed, at du skal have mulighed for at afdrage 2.637,48 kroner om måneden, hvis dette lån skal være aktuelt. På den måde har du altså mulighed for at kigge dit budget igennem og se, om du har råd til at optage lånet.

Ved at kombinere brugen af et budget og låneberegneren kan du altså få et tydeligt indblik i, om det enkelte lån passer til din økonomiske situation.

Justér løbetiden eller find et andet lån

Selvom et lån overskrider dit månedlige råderum, er det dog ikke nødvendigvis ensbetydende med, at du skal finde en anden udbyder. Det kan nemlig godt være, at udbyderen er den rigtige, men at du blot skal justere i lånets løbetid. Hvis du forlænger løbetiden vil det nemlig betyde, at den månedlige ydelse vil falde. Det vil dog samtidig også betyde, at det totale beløb vil stige. Du skal derfor altid overveje om det i sidst ende kan betale sig at vælge en længere løbetid.

En anden mulighed er selvfølgelig at lede videre på lånemarkedet og finde en anden udbyder, som passer dit lånebehov og din økonomiske situation.